Debat

Shipping-direktør: Søfartstopmøde skal vise, om den maritime sektor kan sætte planet over profit

Det er prisværdigt, at 175 lande i sommer blev enige om en fælles aftale, der skal regulere skibsfartens CO2-udledninger. Men det er først ved det kommende søfartstopmøde, at det vil vise sig, om aftalen bliver mere en tom pseudoregulering, skriver Søren C. Meyer.

Hvis shippingbranchen skal leve op til ambitionen om at blive klimaneutral, kræver det mere end ambitiøse måltal, skriver Søren C. Meyer.
Hvis shippingbranchen skal leve op til ambitionen om at blive klimaneutral, kræver det mere end ambitiøse måltal, skriver Søren C. Meyer.Foto: Robert F. Bukaty/AP/Ritzau Scanpix
Søren Christian Meyer
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det vakte stor begejstring, da FN’s søfartsorganisation (IMO) sidste sommer indgik sin første bindende klimaaftale, som pålagde den globale shippingindustri at blive klimaneutral i perioden omkring 2050. Monumentalthistorisk, ambitiøst, en af de største klimaaftaler i dette årti, blev det kaldt.

Selv kaldte jeg den halvhjertet – en lanterne, hvor vi mest havde brug for et fyrtårn. Der er elastiske formuleringer i metermål og for mange uløste knaster. Så selvom det naturligvis er prisværdigt, at det lykkedes at samle 175 lande om en fælles aftale, er der stadig risiko for, at det, der skulle være shippingbranchens store grønne aftale, ender som et regulært blålys.

Temadebat

Hvordan bliver den internationale søfart klimaneutral?

Allerede sidste sommer blev der i IMO-regi indgået en aftale, der sætter 2050 som fristen for, hvornår den globale søfart skal være klimaneutral.

Landene blev samtidig enige om, at man frem mod 2025 skal blive enige om en form for regulering, der kan træde i kraft allerede fra 2027.

Altinget søger i denne temadebat svar på, hvordan en effektiv aftale skal strikkes sammen, hvilken position Danmark skal indtage i forhandlingerne, og om det overhovedet er realistisk at nå en aftale.

Vil du deltage i debatten, kan du kontakte debatredaktør Henrik Rasch.

Grønne valg skal være billigere

Hvis shippingbranchen skal leve op til ambitionen om at blive klimaneutral, kræver det mere end ambitiøse måltal. Det kræver, at man opsætter nogle entydige økonomiske incitamentsstrukturer, som honorerer grønne initiativer og sanktionerer udledninger.

Det er netop det, der er på spil, når IMO holder topmøde i London senere i marts. Her indledes diskussionen om, hvordan en global skattemekanisme på shippingindustriens udledninger skal indrettes. Før den er på plads, aner vi ikke, om klimaaftalen fra i sommers kommer til at gøre en reel forskel.

Spørgsmålet er som sådan ikke blot, om der kommer en form for økonomisk mekanisme på et eller andet tidspunkt. Det ville være en stor fiasko, hvis det glippede. Spørgsmålet er nok nærmere, hvordan den bliver skruet sammen.

Her er der en overhængende risiko for, at man ender med en slags bødeordning eller en CO2-afgift så lav, at den forsvinder i de almindelige udsving i fragtrater.

Læs også

Vi har teknologien, men mangler et skub

Til gengæld er der også en chance for, at det lykkes at nå til enighed om en høj global skat på shippingbranchens drivhusgasudledninger, som baner vejen for, at klimaneutral skibsfart i 2050 bliver en realitet. Sker det, kan vi roligt bruge ord som monumentalt og historisk.

Søfartens første bindende klimaaftale var en lanterne, hvor vi mest havde brug for et fyrtårn.

Søren C. Meyer
Stifter og administrerende direktør, ZeroNorth

Vi har allerede klimateknologier til rådighed, som kan reducere branchens udledninger markant og målbart. Vi estimerer, at operationel optimering alene kan reducere branchens klimaaftryk med op mod 20 procent. Men branchen har brug for et kærligt skub og nogle mere klare incitamenter.

Grønne brændstoffer er endnu væsentligt dyrere end de fossile. Derfor er der brug for en skat på udledninger, som er så høj, at prisforskellen bliver udlignet eller favoriserer de grønne løsninger.

Det handler grundlæggende om at tilskynde overgangen til de mest klimavenlige varianter og give nogle utvetydige grunde til at gennemføre de nødvendige energieffektiviseringer hurtigt og konsekvent, for den bedste energi vil altid være den, der ikke bliver brugt. Derudover vil en høj skat på udledninger kunne bidrage til at accelerere investeringerne i klimateknologi og gøre grønne brændstoffer så efterspurgte, at flere vil stille dem til rådighed. 

En skillevej for den maritime sektor

Som tingene står lige nu, har vi et fragmenteret juridisk landskab, hvor EU er gået forrest ved at indlemme det maritime område i emissionshandelssystemet.

Vi står ved en vigtig skillevej. Det er nu, det skal afgøres, om sommerens aftale vil skabe forandring.

Søren C. Meyer
Stifter og administrerende direktør, ZeroNorth

Vi har en branche, hvor nogle er godt i gang, mens andre tøver, lurepasser eller forsøger at regne ud, hvad der er den smarteste tilgang. Derfor er der behov for, at vi operationaliserer klimaaftalens mål og skaber nogle ensartede, stramme regler, som forhindrer, at de enkelte rederier kommer til at stå i et valg mellem planet og profit.  

Vi står ved en vigtig skillevej. Det er nu, det skal afgøres, om sommerens aftale vil stå tilbage som et tandløst stykke pseudoregulering. Eller om vi endelig får sat gang i denne grønne omstilling af den maritime sektor. 

Det handler om at fastholde et kritisk blik på IMO's udmeldinger og tiltag. Det er nu, vi skal sikre os, at sidste års klimaaftale reelt også bliver så historisk, som den giver sig ud for at være. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Christian Meyer

Stifter og administrerende direktør, ZeroNorth
Aarhus School of Business

0:000:00