Debat

Mærsk: Læg afgift på fossile brændsler, så det grønne valg bliver nemmere for skibsfarten

Mærsk støtter rederibranchens konkrete forslag til IMO om en global klimaafgift, der skal udligne prisforskellen mellen de grønne og de fossile brændstoffer, skriver Sanne Frias Henriksen. 

Containerskibet Laura Mærsk er det ene ud af to containerskibe i verden, der sejler på grøn metanol. Men et nyt forslag fra rederibranchen skal gøre det muligt for flere at følge trop, skriver Sanne Frias Henriksen.&nbsp;<br><br>
Containerskibet Laura Mærsk er det ene ud af to containerskibe i verden, der sejler på grøn metanol. Men et nyt forslag fra rederibranchen skal gøre det muligt for flere at følge trop, skriver Sanne Frias Henriksen. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sanne Frías Henriksen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På verdensplan er der lige nu kun to containerskibe, der sejler på såkaldt grøn metanol – i folkemunde træsprit.

Men pionerskibene Laura Mærsk og Ane Mærsk får snart følgeskab af mange flere, for de er forrest i en række af flere end 140 skibe, som rederier har bestilt til at kunne sejle på metanol.

Der er med andre ord skabt markante investeringer og dermed efterspørgsel efter grønne brændstoffer. Samtidig oplever vi en spirende branche inden for bio- og e-metanolproduktion, der skal dække behovet for grøn metanol de kommende år.

Når den grønne omstilling af skibsfarten trods disse positive takter alligevel er udfordret, så skyldes det især prisforskellen og manglen på global en klimafgift. For i dag er det markant dyrere at hælde grønne brændstoffer på skibet, end det er, at gøre som branchen plejer – at bruge fossile brændsler. Det er en regning så stor, at ingen rederier vil kunne betale den selv.

Temadebat

Hvordan bliver den internationale søfart klimaneutral?
Allerede sidste sommer blev der i IMO-regi indgået en aftale, der sætter 2050 som fristen for, hvornår den globale søfart skal være klimaneutral.

Landene blev samtidig enige om, at man frem mod 2025 skal blive enige om en form for regulering, der kan træde i kraft allerede fra 2027.

Altinget søger i denne temadebat svar på, hvordan en effektiv aftale skal strikkes sammen, hvilken position Danmark skal indtage i forhandlingerne, og om det overhovedet er realistisk at nå en aftale.

Vil du deltage i debatten, kan du kontakte debatredaktør Henrik Rasch.
 

Der er to svar på den udfordring: Enten skal erhvervslivet – og i sidste ende forbrugerne – hjælpe med at betale ekstraregningen for grønnere fragt. Eller også skal der ambitiøs global regulering til, der skal udjævne prisforskellen mellem grønne og fossile brændstoffer.

Regulering af nødvendig  

Hvis vi ser på erhvervslivet, så prioriterer særligt nogle af de forbrugerrettede virksomheder grøn transport. Blandt andet fordi det samtidig står klart, at merprisen for for eksempelvis et par sko i sidste ende vil være minimal.

Antallet af villigt betalende virksomheder ventes at stige i takt med, at flere af dem sætter ambitiøse klimamål for deres forsyningskæder. Men lige nu er de langtfra nok til at bringe os i mål i forhold til at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, sådan som Parisaftalen foreskriver.

Derfor er regulering nødvendig.

Skibsfarten er som bekendt reguleret gennem FN via den Internationale Maritime Organisation, IMO. Og her besluttede medlemsstaterne sidste sommer, at der skal etableres en global brændstofstandard og en prismekanisme for drivhusgasemissioner.

Læs også

I 2025 skal de tekniske detaljer for disse to ambitiøse, men nødvendige foranstaltninger være på plads. Et hovedformål bør netop være at udligne prisforskellen, således at det grønne valg bliver forretningsmæssigt nemmere at tage.

En løsning skal samtidig omfatte alle typer grønne brændstoffer, der lever op til særlige kriterier for reduktioner af drivhusgasser – det kan eksempevis være grøn metanol, men det kan også være andengenerations biobrændstof, som vi også bruger i Mærsk i dag.

Læg afgift på fossil brændsel 

Det vigtige er ikke, hvilken type grøn brændstof, der er tale om, men at der er fokus på hele brændstoffets rejse fra produktion til forbrænding, så emissioner ikke blot flyttes til andre dele af værdikæden. En prismekanisme skal tilmed være retfærdig og omfatte støtte til energiomstilling i udviklingslande.

Alle disse elementer bliver tilgodeset i Green Balance Mechanism (GBM), som brancheorganisationen World Shipping Council (WSC) har foreslået forud for det næste møde i IMO’s klimakommite.

Ideen er, at lægge en afgift på de fossile brændstoffer, der skal bruges til at gøre grønne brændstoffer billigere.

Vi kommer ikke hele vejen, hvis der ikke bliver skabt mere lige markedsvilkår for grønne brændstoffer. 

Sanne Frias Henriksen
Head of Decarbonisation, Public & Regulatory Affairs, Mærsk

Som transport- og logistikkoncern kan vi gøre en hel del selv for at sikre en grøn omstilling af vorers virksomhed.

Vi kan sætte ambitiøse mål, investere i skibe, der kan sejle på grønne brændstoffer, i EV-trucks, terminaler drevet af vedvarende elektricitet, varehuse med solceller på taget og meget mere.

Men vi kommer ikke hele vejen, hvis der ikke bliver skabt mere lige markedsvilkår for grønne brændstoffer. Derfor støtter vi i A.P. Møller - Mærsk Green Balance Mechanism.

Og selv om vi hver især kan gøre nok så meget, så er grøn omstilling ikke en opgave vi – eller nogen anden virksomhed – kan klare alene: Vi er afhængige af, og arbejder sammen med resten af industrien og det økosystem, vi er en del af, herunder brændstofproducenter, brændstofinfrastrukturudbydere, konkurrenter, politikere, terminaloperatører, leverandører og kunder.

Det er historisk at se en industri gå sammen og i fællesskab bede om at blive pålagt en klimaafgift i form af World Shipping Councils forslag. Men det er også tiltrængt.

Vi skal tage fat på klimakrisen med hast og alvor, og en global lovgivningsramme under IMO, der udjævner prisforskellen mellem grønne og fossile brændstoffer, er vejen frem mod en grønnere skibsfart.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00