Netværk skaber sneboldseffekt

Lidt levn fra Tyskland er der dog. En ‘vollmilch’ står på bordet ved siden af kaffen, og selvom Dagmar snakker næsten flydende dansk, leder hun nogle gange efter det rette ord på tysk. Heldigvis er hendes datter klar til at hjælpe hende. 

Kigger man over på den anden side af vejen fra familien Chinnow, er hverdagen fra Tyskland også rykket lidt tættere på. Skiftet til Hvide Sande har nemlig været så positivt for Dagmar og familien, at hendes forældre også er rykket permanent til Danmark for en mere ‘bekymringsfri’ hverdag. 

Ifølge Pia Heike, der er lektor ved Center for Landdistriktsforskning hos Syddansk Universitet, ser man generelt i landdistrikter, at det bliver nemmere at tiltrække bestemte befolkningsgrupper til området, når først en lille gruppe er kommet. 

“Rekrutteringen af nye tilflyttere sker ofte gennem netværk. Derfor arbejder kommunerne bevidst med at få internationale tilflyttere til at række ud til deres netværk i hjemlandet for at få flere til området. Så er sandsynligheden for at de bliver boende på lang sigt større,” siger Pia Heike. 

Netop netværk er det, der har fået flere østeuropæere til at flytte til Ringkøbing-Skjern kommune i de seneste år, forklarer borgmesteren i Ringkøbing-Skjern. Ved at snakke med hinanden om gode erfaringer med at flytte til Danmark kan kommunen nemlig se, at der er kommet et stigende antal tilflyttere fra primært Polen, Rumænien og Ukraine. 

“Hos mange østeuropæiske tilflyttere foregår det via mund til mund, hvor folk flytter hertil, fordi de kender nogen, der i forvejen bor her. Derfor gør vi meget ud af at understrege, at vi gerne vil have dem her, og at vi sætter pris på, hvad deres tilflytning betyder for vores område,” siger Hans Østergaard. 

I modsætning til de tyske tilflyttere oplever Ringkøbing-Skjern Kommune, at mange østeuropæere først kommer til området med en tanke om være der midlertidigt, tjene penge, og rejse hjem igen. Derfor arbejder kommunen med at få deres øjne op for de mange muligheder, der findes for dem i Danmark, så de får lyst til at blive permanent og få deres familie hertil. 

“Når folk flytter hertil, er det enormt vigtigt, at de kommer ind i et netværk og får dannet nogle relationer, så de får en forankring her, der handler om mere end arbejde,” siger Dorthe Frydendahl.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Familie styrker integrationen 

Særligt én ting har vist sig at være afgørende i den kontekst. Så snart deres familier rykker til området, vokser lysten til at blive permanent nemlig. Det forklarer Johanne Korsdal Sørensen, der er en del af analyseenheden Mantra ved Aarhus Universitet, og som har været med til at lave et forskningsprojekt om integrationsindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

“Mange af de østeuropæiske tilflyttere er enlige mænd, der rejser hertil med en tanke om at være her midlertidigt. Men hvis først deres partner eller familie kommer hertil, vokser lysten til at blive fuldt forankret, da skolesystemet og foreningslivet så bliver ekstra trækplaster udover de gode arbejdsmuligheder," siger hun. 

En af de mænd, der har oplevet det, er rumænske Marius Stefanescu. Han kom til Ringkøbing-Skjern Kommune i 2015 for at arbejde, og efter to år kom hans kone og to døtre også til landet, da de oplevede at have bedre muligheder i Danmark.  

Altinget skulle have besøgt Marius Stefanescus familie i landsbyen Borris – i et hus, som Erling Søndergaard har hjulpet dem med at købe – men familien havde desværre ikke tid, da de skulle ind og se håndboldkamp mellem Skjern og Bukarest. 

At deltage i aktiviteter som håndboldkampe, fællesspisninger og alt, hvad dansk foreningsliv indebærer, er ifølge Ringkøbing-Skjerns borgmester, Hans Østergaard, også et afgørende skridt for at få folk til at blive på længere sigt. Og her skal man ikke underkende de frivillige kræfter, siger han. 

“Vi kan ikke gøre det alene som kommune. Det er vigtigt, at lokalsamfundet giver dem en håndsrækning til at tage del i hverdagslivet. Heldigvis er landsbyerne meget bevidste om værdien af, at de her mennesker vælger at bo her og holde gang i landsbyen,” siger Hans Østergaard. 

Sprog er nøglen 

Trods gode initiativer har én ting dog vist sig at være en altoverskyggende udfordring for integrationen i Ringkøbing-Skjern: 

Sprog. 

Da en del af de østeuropæere, der flytter til den vestjyske kommune, tænker, de skal være der midlertidigt, oplever kommunen nemlig, at flere ikke benytter den gratis danskundervisning, som kommunen tilbyder i starten. 

“Nøglen til god integration er det danske sprog, og vi taber desværre nogle, der ikke kommer i gang, fordi de ikke kan se, hvad de skal bruge det til, hvis de kun er her for at tjene penge og kan snakke engelsk på arbejdspladsen,” siger Dorthe Frydendahl. 

Det er et problem, kommunen endnu ikke har fundet løsningen på. Men mens man fra KL's side arbejder for at få udvidet muligheden for gratis danskundervisning i længere tid, løfter de frivillige ildsjæle deres del af integrationsindsatsen i Ringkøbing-Skjern i mellemtiden. Rundt i kommunen er flere frivillige sprogcaféer blomstret op til udlændinge som supplement til kommunens tilbud.

Heriblandt er søstrene Lene og Jytte Bjørslev. I 2017 tog de sagen i egne hænder, da de så, at der kom flere og flere udlændinge til landsbyen Ådum, som ikke kunne snakke dansk, og som ikke deltog i landsbyens foreningsliv. Derfor startede de Tal Dansk-sprogcaféen for udenlandske kvinder, der kan komme hver tirsdag eftermiddag i Ådumhallen. 

“Der kom så mange til landsbyen, og vi kunne se, at vi blev nødt til at gøre noget og forklare dem, hvorfor det var vigtigt for dem at kunne forstå, hvad der står på Aula, kommunikere med børnehavens personale og deltage i foreningslivet,” fortæller Lene Bjørslev. 

Derfor bankede de på døre og delte sedler ud, hvor der på dansk og engelsk var forklaret, hvad sprogcaféen var, og hvorfor det var vigtigt for de internationale tilflyttere at møde op. Syv år senere er Tal Dansk-caféen i Ådum blevet noget mindre, men den lever endnu. Denne tirsdag står Lene Bjørslev klar til at tage imod Marzena, Madalina, Liudmyla og Yevheniia, der kommer trofast hver tirsdag.

Liudmyla er flygtet fra krig i Ukraine, Marzena er kommet fra Polen med sin mand for at arbejde, og Madalina er rykket hertil, fordi hendes bror bor her. Men fælles for dem er, at de har et ønske om at kunne stikke hovedet over hækken og snakke med deres nabo på dansk eller kunne orientere sig på danske hjemmesider. 

“Da jeg blev gravid og skulle bestille en tid hos lægen, kunne jeg slet ikke forstå noget. Det gør alting meget besværligt,” fortæller Madalina. 

Men for hver gang de kommer i Lene Bjørslevs sprogcafé, bliver det en smule nemmere. I dag sidder kvinderne over for hinanden og spørger på skift ind til hinanden. 

“Hvad kommer du fra?”, spørger Madalina. 

“Jeg kommer fra Polen,” svarer Marzena. 

“Hvad arbejder du med?” 

“Jeg arbejder i et rengøringsfirma,” fortæller Marzena. 

“Rigtig godt!” lyder det opmuntrende fra underviser Lene Bjørslev.  

“Det er nogle rigtig gode sætninger, når I skal forklare danskere, hvad I laver,” siger hun.

En helt naturlig befolkningsudvikling 

Selvom de små samtaler om kvindernes job, baggrund og familie kører rimelig flydende på dansk, lægger ingen af kvinderne skjul på, hvor hårdt arbejde det er at lære det danske sprog.  

“Det sværeste ved at komme hertil er helt klart at lære dansk. Det tager lang tid og lære, og flere af mine naboer kan ikke snakke engelsk, så jeg kan ikke rigtig snakke med dem,” siger Marzena. 

Men med Lene Bjørslev og de frivillige i sprogcaféen håber Marzena og resten af kvinderne at ændre på det. Og Lene Bjørslev fortæller da også med stolthed i stemmen om nogle af de første af “deres piger” i sprogcaféen, og hvor langt de er kommet. Monika er blevet uddannet social- og sundhedsassistent. Justina er blevet uddannet social- og sundhedsmedhjælper. 

“De er så seje,” siger Lene Bjørslev. 

Selvom det er langt fra alle, der får lært dansk i første hug, når de kommer hertil, er succeshistorierne altså alligevel til at finde rundt omkring i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

En målrettet indsats, et stærkt frivilligkorps og ikke mindst en erkendelse af, at det kræver et vedholdende stykke arbejde at få udlændinge integreret, har fået Ringkøbing-Skjern i en opadgående kurve, hvor befolkningstallet for første gang i lang tid er stigende. 

Men hvad kommer det til at betyde for kommunen, hvis andelen af udenlandske borgere fortsat vokser, mens danskerne bliver færre og færre? 

Det er ifølge borgmester Hans Østergaard “et spændende spørgsmål”, han ikke kender svaret på. 

“Det er bestemt værd at tænke over. Men når jeg tænker over det, slår en anden tanke mig: Hvad hvis den her udvikling stopper? Det vil straks være meget værre,” siger han. 

Ifølge Pia Heike fra Center for Landdistriktsforskning hos SDU er der heller ikke grund til bekymring over, hvad det vil betyde for landdistrikternes befolkningssammensætning, hvis antallet af indvandrere fortsat stiger. 

“Det har altid været sådan. Det var kartoffeltyskere i hele Midtjylland, som dyrkede heden op. Polakkerne dyrkede roerne på Lolland. Så kan det godt være, at de hedder noget andet end ‘Jensen’ til efternavn, men ud over det er det en helt naturlig måde for befolkningen at udvikle sig på,” siger hun. 

Rundt omkring i Ringkøbing-Skjern ser man også langsomt, hvordan kommunens mange nationaliteter og kulturer smelter sammen og mødes. Hjemme hos Dagmar hænger billeder fra hendes tyske forfædre i forgrunden, mens Dannebrog blafrer i baggrunden. Hos Tal Dansk-Caféen i Ådum står et ukrainsk flag side om side med et dansk, mens de snakker om det danske flags historie, og i næste uge skal kvinderne synge den danske nationalsang og nationalmelodierne fra deres eget hjemland. 

Én ting har alle de nye tilflyttere i den vestjyske kommune til fælles. Når de bliver spurgt, om de er glade for at være flyttet til Ringkøbing-Skjern, lyder svaret kort og godt: 

“Selvfølgelig.”