Gode analyser og lidt for mange frokost-anekdoter fra vores mand i Moskva

For faste seere af spionserier og -film er det vel standard operating procedure og ikke noget særligt. Det er det selvfølgelig i den diplomatiske verden anno 2024. Men den får måske lige et drej for meget på dramatiseringsknappen.

Et glimt i øjet

Rasmussen og McGhie skal omvendt have point for at give bogen en titel, der leder tankerne hen på den britiske forfatter, journalist og (kortvarigt) spion Graham Greenes bog ”Vor mand i Havana”. Her gør Greene grin med den britiske efterretningstjeneste MI6’s villighed til at stole på indberetninger fra lokale informanter. I det her tilfælde en støvsugersælger.

Carsten Rasmussen er ikke støvsugersælger og hans indberetninger til Forsvarsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste var sandsynligvis mere troværdige end indberetningerne fra MI6’s mand i Havana James Wormold. Men det er en fin lille reference med et glimt i øjet.

Værd at læse

Det ændrer dog ikke ved, at Carsten Rasmussen hellere skulle have skrevet en hel bog med sine analyser før og nu af Ruslands angreb og den igangværende krig i Ukraine, end at pakke det ind i en kalender-gennemgang af sine frokoster og middage samt en overdramatisering af den russiske efterretningstjenestes interesse for hans gøren og laden.

For den del, der handler om Rusland og Putins forsvars- og udenrigspolitiske strategier og tanker, er uhyre interessant. Og derfor er bogen værd at læse.