Kommentar af 
Gitte Lillelund Bech

Imens statsministeren taler om hurtig sagsbehandling, venter skibsfarten på ny havnelov

Skal den danske maritime sektor ud over de grønne stepper, skal der mere til end hurtigere sagsbehandling og færre hensyn til flagermus, skriver Gitte Lillelund Bech.

Mette Frederiksen talte om sagsbehandlingstid, der forsinker grøn omstilling, i sin åbningstale. Desværre fremgår det ikke af regeringens lovkatalog, at det bliver i denne folketingssamling, at den vil tage livtag med havneloven og speede op for den grønne omstilling, skriver Gitte Lillelund Bech.
Mette Frederiksen talte om sagsbehandlingstid, der forsinker grøn omstilling, i sin åbningstale. Desværre fremgår det ikke af regeringens lovkatalog, at det bliver i denne folketingssamling, at den vil tage livtag med havneloven og speede op for den grønne omstilling, skriver Gitte Lillelund Bech.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Gitte Lillelund Bech
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For år tilbage var der en skovtrold, der hed Hugo, og som hver fredag aften drønede rundt på TV2’s aftensendeflade og sagde:

"Hva’ – hvor ska’ vi hen du?"

Det spørgsmål er vi sikkert mange, der har stillet os selv frem mod Folketingets åbning den første tirsdag i oktober.

For ville der være noget i åbningstalen eller lovkataloget for den kommende folketingssamling, der kunne skubbe til den grønne omstilling af den maritime sektor?

Ville vi se og høre et folketing, der rent faktisk kunne anvise, hvor vi skal hen?

I statsministerens åbningstale noterede jeg mig to dele, der faktisk kan være med til anvise lidt retning i forhold til at gøre den maritime sektor grønnere.

For det første ønsker regeringen at tage et opgør med, at hensynet til naboer, natur og miljø står over hensynet til klimaet – eller faktisk spænder ben for, at vi i Danmark kan få den udbygning af vedvarende energi, der skal til for eksempelvis at producere grønne brændstoffer til søtransporten.

Så ros for at tage fat på den diskussion: skal vi have grøn vind eller mange flagermus?

Desværre fremgår det ikke af regeringens lovkatalog, at det bliver i denne folketingssamling, at den vil tage livtag med havneloven og speede op for den grønne omstilling.

Gitte Lillelund Bech
Fhv. direktør, Dansk Erhverv

For det andet har regeringen endelig fanget, at det ikke giver mening, at det tager længere tid at få myndighedsgodkendelser, end det tager at anlægge VE- eller VE-understøttende anlæg.

Det gik op for Palle, Polle og Ruth – SVM-lederne – da de besøgte Odense Havn i september. For komponenterne til vindmøller, der produceres på Odense Havn, er nu så store, at de skal skibes ud.

Det kræver en havneudvidelse, der kan tage op til ti år. Det er ikke den fysiske udvidelse af havnen, der tager tid. Det er myndighedsgodkendelser, ansøgninger, klager og så videre.

Jeg er glad for, at statsministeren i sin åbningstale konstaterede, at ”helt så tålmodige er man altså ikke i resten af verden, når det gælder den grønne omstilling.”

Husk blot, hvor hurtigt Tyskland sidste år fik bygget en ny LNG-terminal i Wilhelmshaven. Ti måneder tog det, og terminalen kan modtage nok LNG til at dække seks procent af det tyske naturgasforbrug. Det er hurtig grøn omstilling.

Skal den danske maritime sektor ud over de grønne stepper, skal der mere til end hurtigere sagsbehandling og færre hensyn til flagermus.

Regeringen ved det godt, og transportminister Thomas Danielsen arbejder på et havneatlas, der skal kortlægge erhvervshavnene, så staten kan prioritere nationale interesser inden for forsyningssikkerhed, kapacitet til godshåndtering, energiforsyning, tilgængelighed af elektricitet og grønne brændstoffer i havnene.

Havneatlasset skal være færdigt ultimo 2023, om alt går vel.

Læs også

Derudover har regeringen nedsat et havnepartnerskab med en række interessenter, der skal komme med anbefalinger, som skal føde ind til regeringens kommende strategi for erhvervshavnenes udvikling.

Partnerskabet skal sætte fokus på, hvilke krav til havnene den grønne omstilling af skibsfarten stiller i forhold adgang til bæredygtige brændstoffer, en veludbygget el-ladeinfrastruktur og faciliteter, der sikrer renere havmiljø.

Der tales om både flere vindmøller, PtX og CO2-fangst – alt sammen noget, som havnene bør engagere sig mere i. Anbefalingerne får vi dog først at se i anden halvdel af folketingsåret, idet afrapporteringen sker i starten af 2024.

Den maritime sektor og erhvervshavnene er klar til at levere, hvis de får lov. Men den eksisterende havnelov sætter i dag hindringer i vejen for at kunne leve op til alt det grønne, som regeringen og Folketinget ønsker sig.

Et grelt eksempel er fra Vordingborg, hvor kommunaldirektør Kristina Koch Sloth har peget på, at havneloven stiller for rigide krav til, hvilke typer energi der kan være i et havneområde. I Vordingborg må der ikke etableres flydende solceller, der kan levere elektricitet til et kommende PtX-projekt.

Det er ikke den fysiske udvidelse af havnen, der tager tid. Det er myndighedsgodkendelser, ansøgninger, klager og så videre.

Gitte Lillelund Bech
Fhv. direktør, Dansk Erhverv

Havneloven står også i vejen for fx PtX-anlæg og CCS-anlæg på havnene. Desværre fremgår det ikke af regeringens lovkatalog, at det bliver i denne folketingssamling, at den vil tage livtag med havneloven og speede op for den grønne omstilling.

Til gengæld kunne det måske have ladet sig gøre, at Danmarks nok mest omtalte skib for tiden – metanolskibet Laura Mærsk – kunne have fået sin e-metanol fra European Energys metanolfabrik i Aabenraa, hvis statsministeren havde sat fokus på myndighedsproblematikken noget tidligere.

European Energys fabrik er blevet forsinket af, at de har skulle søge 29 forskellige tilladelser hos offentlige myndigheder. Resultatet er, at Mærsk har måtte købe sit metanol andetsteds.

I den maritime sektor er der en stor interesse om storskala PtX-produktion af grønne brændstoffer og en ambition om Danmark som EU-hub på området for CO2-fangst. Gerne jo før, jo bedre. Derfor er det mit håb, at alle de igangsatte initiativer kommer til at skubbe på en grøn udvikling i den maritime sektor.

For den står allerede i startboksen og er klar. Jeg krydser fingre for, at vi ikke næste år ved Folketingets åbning må kigge på hinanden og sige som skovtrolden Hugo:

"Hva’ – hvor ska’ vi hen du?"

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gitte Lillelund Bech

Fhv. forsvarsminister (V), fhv. direktør, Danske Havne, selvstændig rådgiver
cand.merc.mat. (CBS 1992)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00