Ny socialaftale skal bremse udgifterne. Men borgere med handicap skal ikke frygte dårligere vilkår, siger KL

Den nye aftale mellem KL og regeringen har potentiale til at bremse udgiftsvæksten på det specialiserede område “og endda give lidt økonomi tilbage til prioritering.” Sådan lyder det fra KL, der ser økonomisk potentiale i at ændre reglerne om magtanvendelse og indføre et nyt loft på botilbudspriser. 

Økonomiforhandlingerne startede mandag eftermiddag med et sættemøde mellem regeringen og KL. Men allerede før mødet præsenterede parterne en delaftale om økonomien på det specialiserede socialområde.
Økonomiforhandlingerne startede mandag eftermiddag med et sættemøde mellem regeringen og KL. Men allerede før mødet præsenterede parterne en delaftale om økonomien på det specialiserede socialområde.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Efter mange års frustrationer har kommunerne endelig fået en aftale, der kan være med til at reducere udgifterne på socialområdet.

Sådan lød budskabet fra kommunerne selv, da de sammen med regeringen mandag præsenterede en aftale med 11 nye tiltag på det specialiserede socialområde.

Mandagens aftale udgør en del af den samlede aftale om kommunernes økonomi for 2025, som skal forhandles endeligt på plads i de kommende uger.

0:000:00