Kommentar af 
Svend Elberg Thomsen

Når verdensmålene vil måle alt, måler de i virkeligheden intet

Verdensmålene er i krise, for vi når med al sandsynlighed ikke målene. Det skyldes, at der er alt for mange af dem, skriver Svend Elberg Thomsen op til årets verdensmålsuge.

<div>Verdensmålenes forløber, 2015-målene, var en succes, netop fordi de var afgrænsede, skriver Svend Elberg Thomsen.<br></div>
Verdensmålenes forløber, 2015-målene, var en succes, netop fordi de var afgrænsede, skriver Svend Elberg Thomsen.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Svend Elberg Thomsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I starten af november begynder årets verdensmålsuge. Men den begynder på en trist baggrund.

Ingen af verdens lande har kurs mod at indfri verdensmålene ifølge en statusrapport. Selvom alle 193 lande i 2015 vedtog verdensmålene. FN’s egen midtvejsrapport viser, at halvdelen af delmålene ikke er på rette vej. Og yderligere 30 procent af delmålene stagnerer eller går ligefrem tilbage. Hvorfor mon?

Svaret er åbenlyst: Der er simpelthen for mange mål. Selvom alle målene er prisværdige, så ødelægger målene det for hinanden. Når man måler alt, så måler man i virkeligheden intet. Alle kan fokusere på nogle enkelte mål. Men ingen kan overskue alting. Og med 17 verdensmål, som opdeles i 169 delmål og 248 indikatorer, så er der simpelthen alt for mange.

Alle organisationer, alle virksomheder og alle stater kan udvælge tre–fire verdensmål, som de i forvejen arbejder for, helt uden at ændre noget

Svend Elberg Thomsen
Klimachef, Norlys

Gode mål er enkle mål. Gode mål kan huskes af de fleste. Og gode mål presser virksomheder, stater, organisationer til at ændre noget konkret. Her fejler verdensmålene, desværre. Det er en skam. For verden har brug for at sætte mål, hvis vi skal nå nogen vegne.

Verdensmålenes mange mål har et indbygget problem. Når der er for mange mål, så kan alle finde et verdensmål at arbejde for.

Alle organisationer, alle virksomheder og alle stater kan udvælge tre–fire verdensmål, som de i forvejen arbejder for, helt uden at ændre noget. Derfor skaber verdensmålene ikke nogen forandring.

Så hvis din virksomhed skader klimaet? Intet problem, så kan du bare vælge et af de 16 andre verdensmål at sætte på din bæredygtighedsrapport. Det er åbenlyst et problem for klimaindsatsen. Men det er også et problem for forbrugerne. Hvordan skal de nogensinde kunne vurdere, om en virksomhed faktisk bidrager til at nå hele verdens mål?

Verdensmålene havde faktisk en forløber: nemlig millenium developments goals også kendt som 2015-målene. Med målene fulgte for første gang en dato for, hvornår de skulle være nået – og målene blev løbende fulgt op.

Læs også

De otte mål var en succes. Men der var så også kun otte af dem. Og de fokuserede netop på afgrænsede områder: for eksempel fattigdom, uddannelse, ligestilling, børnedødelighed og mødredødelighed.

De fleste af målene kunne endda måles med én enkelt indikator. For eksempel var målet at reducere børnedødeligheden for under fem-årige med to-tredjedele fra 1990 til 2015. Til sammenligning har verdensmålene 248 indikatorer.

De næste verdensmål skal også være verdens bedste mål

Svend Elberg Thomsen
Klimachef, Norlys

Mon ikke verdensmålene får en efterfølger, når de udløber i 2030. Her skal vi lære af historien og sætte langt færre og mere afgrænsede mål. Det kræver noget af os alle sammen. Alle dele af samfundet kan ikke få hver deres yndlingsmål med. For så bliver målene ligegyldige.

Jeg hepper naturligvis på et mål om klima. Andre har sandsynligvis andre prioriteter. Men det vigtigste er, at mål bliver fulgt op af handling.

Derfor skal vi fokusere på nogle få mål, som faktisk er de vigtigste.

Det bliver ikke en let udvælgelsesproces. Og nogle bliver skuffede, når der ikke er plads til Livet i havet (mål 14) eller Industri, innovation og infrastruktur (mål 9). Det er sådan set hele pointen. Hvis vi fokuserer på alt, så fokuserer vi på intet.

De næste verdensmål skal også være verdens bedste mål.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Svend Elberg Thomsen

Klimachef, Norlys
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015)

0:000:00