Det må ikke være bøvlet for hverken virksomheder eller studerende at starte på regeringens nye erhvervskandidater, der blev skabt som en del af regeringens universitetsreform fra sommeren 2023.

Hvis de nye kandidatuddannelser bliver besværliggjort af for mange kontrakter, regler og krav til virksomhederne, bliver det nemlig svært for regeringen at nå målet om at få hver femte studerende til at læse en erhvervskandidat.

Sådan lyder meldingen fra aktører i dansk erhvervsliv forud for et rundbordsmøde i Uddannelses- og Forskningsministeriet mandag, hvor Christina Egelund (M) har inviteret erhvervslivet til at komme med input til de nye kandidatuddannelser.

“Erhvervskandidaterne skal være meget fleksible. Det øjeblik, det bliver alt for bøvlet for virksomheder og studerende med alt for mange kontrakter og klare formkrav, bliver de ikke attraktive for nogen af parterne,” siger uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv, Mads Eriksen Storm.

De første studerende, der kan få en erhvervskandidat, skal ifølge den politiske aftale starte på studiet i sommeren 2025, og kunne starte på deres kandidat i 2028. 

Regeringen lægger sit udspil til en reform af universitetsuddannelserne op til, at 20 procent af kandidatuddannelserne skal være erhvervskandidater, hvor man arbejder ved siden af studiet hos en virksomhed. Målet er, at hver femte studerende i fremtiden skal gå på en af disse nye erhvervskandidater.

Og nu inviterer uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund til stormøde, hvor hun og nogle af landets største virksomheder skal diskutere den nye uddannelse:

”Mødet er ikke speeddating for erhvervskandidater, men det er tæt på. Det handler om at få knyttet os i ministeriet tættere til virksomhederne og universiteterne,” siger hun.

”Jeg vil gerne have, at vi lader fantasien få frit løb. Virksomhederne skal pege på alle de drømme, de har for en erhvervskandidat. Så kan jeg se, hvilke barrierer jeg skal forsøge at fjerne,” siger Christina Egelund.