Det er ikke kun i de danske spisestuer, kantinerne og indkøbskurvene, at bælgfrugterne har svære vilkår.

Plantebaserede fødevarer som kikærter, bønner og linser fylder også en nærmest forsvindende lille del af den danske landbrugsproduktion.

Det danske landbrug er kendetegnet ved en meget velfungerende og strømlinet animalsk værdikæde, der er udviklet gennem hundrede år.

Christian Bugge Henriksen
Lektor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet

Det oplyser erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer på baggrund af tal fra Landbrugsstyrelsen over afgrødefordelingen af flere proteinrige planter i landbruget.

Tallene viser, at knap to procent af det samlede landbrugsareal på cirka 2,6 millioner hektar i dag bruges til at producere proteinrige afgrøder som ærter, hestebønner og boghvede.

Produktionen af plantebaserede fødevarer direkte til mennesker forventes desuden at udgøre en endnu mindre del.

”Andelen er svær at slå helt fast, men vores fornemmelse er, at en god bid går til foder. Det skyldes, at vi har mange dyr, der skal brødfødes, samtidig med at vi gerne har villet udfase soja. Derfor har det været nærliggende for landmændene at tænke i de proteinrige bælgplanter,” siger Lærke Kirstine Lund, der er sektorchef for planter og planterige fødevarer i Landbrug & Fødevarer.

Fordelingen er en naturlig konsekvens af, hvordan landbruget i Danmark er blevet indrettet og udviklet historisk.

Det forklarer Christian Bugge Henriksen, der er lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.