Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge

Ugen byder blandt andet på debatmøder om EU's grønne fremtid og en række lovforslag på Christiansborg. Få dit overblik over ugen, der kommer på det grønne område.

I denne uge præsenterer regeringen endelig det lovforslag til CO2-afgift, som den daværende S-regering og et bredt flertal af Folketinget indgik i juni 2022.
I denne uge præsenterer regeringen endelig det lovforslag til CO2-afgift, som den daværende S-regering og et bredt flertal af Folketinget indgik i juni 2022.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Simon Friis Date

Godmorgen og velkommen til en ny uge i dansk politik.

Denne bliver lidt kortere end normalt i anledningen af Kristi Himmelfart. 

Men der er alligevel en række interessante begivenheder at holde øje med.

Mandag:

Ugen begynder med en konference om fremtidens europæiske energipolitik, som Tænketanken Europa, DI Energi, Green Power Denmark og Copenhagen Infrastructure Partners afholder i Industriens Hus.

På dagsordenen er EU's energipolitik set i lyset af det kommende valg og Danmarks kommende EU-formandskab. 

Tirsdag:

Minister for byer og landdistrikter, Venstres Morten Dahlin, fremsætter tirsdag lovforslag om statsligt udpegede energiparker. Forslaget følger op på regeringens "klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land," som blev indgået i december.

Samme dag fremlægger skatteminister Jeppe Bruus (S) det længe ventede lovforslag om at udmønte aftalen om at pålægge danske virksomheder en CO2-afgift, som Folketinget for knap to år siden indgik, efter Svarer-gruppen afleverede deres første delrapport i februar 2022.

0:000:00